Betingelser for Ekstra rabat på billeje hos FDM travel A/S

Som FDM Plus-medlem får du 15 % rabat på AVIS-billeje i Europa og 10 % rabat på AVIS-billeje uden for Europa, såfremt bilen bookes online via FDM Plus’ hjemmeside på fdm.dk/plus eller ved at kontakte en rejsespecialist hos FDM travel på tlf. 70 11 60 11. Rabatten er 5 % større end den normale rabat til FDM-medlemmer. Således får FDM-medlemmer allerede 10 % rabat på billeje på europæiske destinationer og 5 % rabat på oversøiske destinationer. 

Rabatten gives kun på selve billejen og ikke på brændstof, gebyr for envejsleje, tillægsforsikringer og eventuelt ekstraudstyr. Rabatten gives endvidere kun på én bil pr. rejse.

Rabatten forudsætter, at FDM Plus-medlemmet selv deltager på rejsen.

Rabatten kan ikke bruges/kombineres med andre rabatter og kampagnetilbud. 

Hvis du har fået inkluderet medlemskab i FDM som en del af et rejsekøb hos FDM travel A/S, er rabatten på billeje først tilgængelig ved hjemkomst fra den aktuelle rejse.

Rabatten gives ikke med tilbagevirkende kraft for allerede bookede rejser.

Læs også de samlede betingelser for FDM Plus-medlem på www.fdm.dk/plus/betingelser